Når festen bare skal være lidt sjovere

Står du og skal til at holde en stor (eller mindre) fest inden så længe? Og kunne du godt tænke dig at gøre en ekstra indsats for, at din fest kommer til at sidde helt i skabet?

Så kan det være en rigtig god idé at gøre dig nogle overvejelser og forberedelser inden den store dag ankommer.

Her i denne artikel giver vi dig et par simple men forhåbentlig brugbare råd til, hvad du kan gøre for at gøre festen lidt sjovere og mere vellykket. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvad der virker og ikke virker, alt efter hvilken type af fest, du skal holde, og hvilken type af gæster, der skal med.

Så tag de råd, du kan bruge – og smid resten ud!

En god bordplan

Er din fest sådan en af slagsen, hvor der er mad inkluderet i programmet, så er det en rigtig god idé at gøre dig nogle tanker om, hvorvidt du vil lave en bordplan eller ej – og i så fald du laver en bordplan: hvordan du placerer gæsterne bedste muligt, så snakken og hyggen er sikret.

I de fleste venneflokke er der heldigvis en eller flere personer, der er de fødte minglere og som formår at stable en samtale på benene med nærmest alle. Det er naturligvis en god idé at prøve at drysse disse energibomber lidt ud over hele selskabet, sådan så der ikke opstår et skel mellem den side af selskabet, der har en kæmpe fest, og den side af selskabet, der knap nok taler sammen.

Du kan også overveje, om det er hensigtsmæssigt at sætte to eller flere sammen, der kender hinanden på forhånd – eller om det er bedre at sprede folk ud, så alle sidder med fremmede/knap så velkendte bekendtskaber, hvormed folk måske vil være mere tilbøjelige til at få snakket på kryds og tværs og ikke kun med dem, de kender på forhånd.

Noget godt til ganen

Maven er vejen til de flestes hjerter og gode humør. Så for at trykke stemningen ekstra i top, kan du med fordel servere lidt godt til ganen – enten et decideret festmåltid, hvis det er den slags fest, du holder. Men er der nærmere abefest på programmet, kan du overveje at servere en lækker velkomstdrink og lidt lækre snacks.

Sjove lege

Endelig er festlege en sikker genvej til at gøre festen lidt sjovere. Du kan vælge en af de mange velkendte festlege, eller investere et Drukspil, hvis det passer til lejligheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *